Her vil du fra midten af august til midten af januar kunne følge min færden i Israels land. Jeg vil forsøge at dele mine tanker og refleksioner om min rejse, kulturen, landet, humus, og hvad jeg ellers skulle støde på. Jeg vil lade mig inspirere af tidens zapper-kultur og forsøge at gøre det overskueligt at følge bloggen. Den skulle gerne ende med at bestå af en masse 'kik' ind i en fremmed verden.
fredag den 12. oktober 2012
Meet Simon
I Taybeh mødte jeg Simon, der bor i Camp Aida, en flygtningelejr i Bethlehem. Den ligger lige ved muren til Israel, og ved siden af: En israelsk militærbase.
Simons filosofi i forhold til at forstå situationen hernede er meget simpel: "Snak med så mange forskellige mennesker som muligt". Selvfølgelig, tænker du måske, men filosofien virker kun hvis du også lader dem, du er uenig med, have en stemme.
Jeg lod mig inspirere og gav ham muligheden for at fortælle hans historie. Simon er meget optaget af menneskerettigheder, og de historier, han fortalte fra flygtningelejren var decideret uhyggelige. Natlige razziaer, ubegrundede fængslinger, børn, der kun kender til virkeligheden indenfor muren. Ja, der er begået umenneskelige forbrydelser mod Israel og jøderne gennem historien, men det giver dem ikke ret til at behandle Palæstinensere på den måde, de i nogen situationer gør.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar