mandag den 8. oktober 2012

Grøn Koncert... På arabisk...


Søndag oplevede jeg noget så sjældent som en oktoberfest på Vestbredden. Araberne (de religiøse af dem) er ikke meget for alkohol, men på trods ligger der et bryggeri i en flække lidt uden for Ramallah, ved navn Taybeh.

Historien bag er noget med nogle kristne, der tænkte at Vestbredden da havde brug for et bryggeri, og nu er foretagendet så stort at de holder øl-festival hver oktober.

Meget som en Grøn Koncert, bare på arabisk:

LOC er byttet ud med to unge fyre. Gæt selv hvad de rapper om, jeg forstår ikke arabisk...


Nephew er byttet ud med folkedansere så Hr og Fru Vestbred kan være med.

TV2-syng-med-bandet er erstattet af et funkband, der selvfølgelig spiller Marley. De fleste palæstinensere synger gladeligt med på "Get up, stand up, stand up for your rights"...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar