onsdag den 26. september 2012

G'mar Hatimah Tovah


"Må du blive skrevet op i livets bog". Sådan hilser jøderne hinanden på denne store forsoningsdag, Yom Kippur, hvor Gud, ifølge jødisk teologi, skriver alle mennesker op i enten livets eller dødens bog.

Yom Kippur er den komplette sabbat, så alt er lukket. Butikker, busser og toge, lufthavnen, ja endda vejene er spærret af i store dele af byen/landet. Samtidig faster store dele af befolkningen fra tirsdag før solnedgang til onsdag efter solnedgang, i et sidste forsøg på at påvirke Guds dom.

Resultat: hvidklædte ortodokse på vej til og fra synagogen side om side med cyklende/løbehjulskørende/trehjulerfræsende/kravlende børn overalt i gadebilledet. I en kultur hvor hensynsfuld kørsel og trafiksikkerhed er byer i Rusland, er det et meget spøjst syn at se børn tyre ned af hovedgaden uden at kigge sig det mindste for.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar