For tiden har stort set alt jeg laver fræfixet "den sidste". Om en uge sætter jeg igen mine fødder på dansk jord, og søndag satte jeg punktum for en af hovedbestanddelene af mit arbejde, nemlig gudstjenesterne i Den Danske Kirke.
På mange måder en speciel kirke: Prædikenen afbrydes ikke, men overdøves af bønnekald fra havet af minareter i den gamle by; synger man rigtig højt, kan det høres på Golgata; og en menighed, der hovedsageligt har bestået af præsten og hans familie, de volontører, der havde fri den dag, og en sporadisk turist her og der.
På mange måder også en fantastisk kirke: nærvær, en god delekultur, et intimt fællesskab.
Jakob (præsten) nævnte efter gudstjenesten, at vi musikalsk havde udviklet os til en "dynamic duo" a la Johnny Reimars. Det var så ikke lige den slutning jeg havde håbet på... :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar