tirsdag den 25. december 2012

Glædelig jul!


Til alle læsere derude: 15 kilometer fra stedet, hvor jeg sidder, blev der for 2000 år siden født en frisk fyr af en kommende verdensfrelser, og derfor skal der lyde en hilsen om en glædelig jul herfra.

Denne jul har selvfølgelig ikke ligefrem lignet de 20 tidligere, jeg har oplevet, men den har derimod været en ny oplevelse, som jeg tager med i bagagen. Grantræet skiftet ud med en cypresbusk, anden med en kalkun, stilede guldkugler med neon og oppustelige julemænd.



Men på trods af et knækket julelys her og der, er der stadigvæk stjerne i toppen og kendte juletoner. Et lidt skævt tvist på en tid, der normalt er rimelig forudsigelig. En ny mulighed for at huske på, hvorfor man gør, som man gør. Den udvidede familie - bestående af præstefamilien og 14 volontører - sørgede for en hyggelig aften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar