fredag den 10. august 2012

Ændringer...

Om få dage ændrer mit liv sig drastisk...

Der er ikke mere OL i mit fjernsyn...

Slut med endeløse dage på sofaen i selskab med alt for entusiastiske sejlsportsnørder, sportsgrene, du ikke vidste fandtes (70 meter bueskydning?), og sidste men ikke mindst sportsgrene, man ser i tre dage for så at glemme eksistensen af dem i 3 år og 362 dage. Lige præcis - kajakslalom.

Nåh ja, og så flytter jeg fra trygge, lille Danmark til en by langt borte, der ikke har set reel fred i et par tusind år.

Så jeg går rundt herhjemme og synger med på Bob Marleys "Exodus", selv om vi mener to vidt forskellige ting, når vi synger "We're going to our father's land". Forhåbentlig bliver jeg snart klogere på hvad, der ligger i dét - Israel, Guds særligt udvalgte land...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar