The Israel Theme Park

En af mine vise storebrødre sagde før jeg tog afsted: "At gå gennem Jerusalems gader er lidt som at gå i en Israel Theme Park". De sidste par dage har jeg gået Via Dolorosa (Jesu vandring med korset) en del gange i forbindelse med min debut som tourguide, og jeg kan langt hen ad vejen følge ham. 

Jerusalem er et turist- og pilgrimsmål, og det skaber selvfølgelig en industri, der i den grad roder med stedets autencitet. Billedet er fra Via Dolorosa, og ja, skiltet fortæller, at ikonerne er til salg. Det kan godt være svært at se det hellige, oprigtige, autentiske i en souvenir-shop. Det føles ikke rigtig som stedet, hvor Jesus gik med sit kors, men mere som en parodi herpå.
Gad vide om Jesus ville vælte boderne, hvis han gik der i dag...

Aktiv Integration

Jeg prøver virkelig! Jeg gør mit bedste for at være en god indvandrer og tage ved lære af menneskene hernede. Jeg er f.eks. ved at blive ret ferm til at udtale fraser som "Ani lo medaber Ivrit" (Jeg kan ikke Hebraisk). 

Det første tegn på reelle ændringer blev afslutningen på min buskort-saga.
forsøg: Ikke noget pas, ikke noget buskort. (ikke noget som helst, faktisk)
forsøg: Midt på eftermiddagen. Trækker et nummer, 769, kigger op 703. Giver op...
forsøg: Tidligt om morgenen. Trækker et nummer, 28, kigger op, 23, fint, sætter mig. Sidder ca. 10 minutter og venter. Der ikke sker noget som helst. Braser ind i det lille lukkede kontor og spørger "Are you open?". Problem løst - buskort lavet.

Som almindeligt høflig skandinav skal man lige vænne sig til "spiky elbows" for at komme frem i livet.

Køkultur...

Meet Abraham

Her er undertegnede og en jøde, ved navn Abraham [indsæt jødisk efternavn inkl. w, c, l, a og i]. Abraham sad på en café lige uden for Church of the Redeemer i den gamle by. Han vinkede mig hen og bad mig skrive en adresse på en pakke, og jeg går ud fra, at han nok ikke var den store fan af vores alfabet. En virkelig flink "fyr", der talte ganske udemærket engelsk, ligesom store dele af hans jødiske/arabiske venner.

Som tak for hjælpen gav han mig retningen på en restaurant med nedenfor viste udsigt. Thank you! En skyggelagt tag-terasse med udsigt til Gravkirken, Redeemer, Klippemoskéen, Oliebjerget etc etc. Endelig lidt overblik over en indre by, der er absolut umulig at finde rundt i de første par dage.

Madnote: Pickles er nu et absolut must i schawarma!

Førstehåndsindtryk

Allerførst en stor tak til Turkish Airlines. Det var da fantastisk rart, at I gad at holde lyset tændt under hele flyveturen til Istanbul (kl. 1-5). Ja og så sætte en B-film på, der mest af alt mindede om en sørgelig sammensmeltning mellem Gøg og Gokke og Olsenbanden. Tak fordi I sørgede for, at min mandags-nap kl. 2 varede til kl. 8.

Den første gåtur rundt i Jerusalems gader og stræder var overordnet set en lille reminder om, at jeg er dansker. Nej, jeg er ikke vant til at folk går med maskingeværer overalt. Nej, jeg er heller ikke vant til, at fuldvoksne mænd vader rundt i lange sorte kåber i 30 graders varme. Og jo, jeg er vant til køkultur.

Billederne skulle gerne vise kontrasten mellem udsigten fra mit nye og mit gamle hjem.

Ændringer...

Om få dage ændrer mit liv sig drastisk...

Der er ikke mere OL i mit fjernsyn...

Slut med endeløse dage på sofaen i selskab med alt for entusiastiske sejlsportsnørder, sportsgrene, du ikke vidste fandtes (70 meter bueskydning?), og sidste men ikke mindst sportsgrene, man ser i tre dage for så at glemme eksistensen af dem i 3 år og 362 dage. Lige præcis - kajakslalom.

Nåh ja, og så flytter jeg fra trygge, lille Danmark til en by langt borte, der ikke har set reel fred i et par tusind år.

Så jeg går rundt herhjemme og synger med på Bob Marleys "Exodus", selv om vi mener to vidt forskellige ting, når vi synger "We're going to our father's land". Forhåbentlig bliver jeg snart klogere på hvad, der ligger i dét - Israel, Guds særligt udvalgte land...